22/03/2013

Seneste loppefund (samt nu på facebook)


Starter lige ud med at fortælle at bloggen nu også er at finde på facebook :) Håber i har lyst til at kigge forbi - i kan finde den lige her :) 



...

Nå men nu til det sjove. Jeg har været på genbrugsjagt og fundet de skønneste sager :)


I mødrehjælpen fandt jeg den mest fantastiske mini udgave af en røremaskine, endda med udskiftelige piskere :D Normalt er jeg ikke den store fan af plastiklegetøj, men lige den her faldt jeg pladask for både fordi den er helt vildt retro og så fordi min store pige elsker at komme med ud i køkkenet og bage kager i den 'store' røremaskine. Og ja den kører skam rundt når man trykker på knappen, eller hvis man vælger indstilling nr 2 hvor den køre konstant - så meget realistisk. Og den er vældig populær skal det siges. Der er blevet bagt mangen en kage i legekøkkenet de sidste par dage :)




Det lille grønne dørslag er forresten købt i Søstrene Grene for blot et par dage siden til 6kr så vidt jeg husker og det passer perfekt ned i vasken på Ikea-legekøkkenet :)

...

I mødrehjælpen fandt jeg også denne ultra skønne dukkeseng til bare 75 kr - ja 75 kr!! Det er sgu da et fund :) Den skal lige have en gang maling og noget nyt stof til himmel og betræk og så er den klar til action. Mere om det projekt i løbet af påsken, se evt et sneak peak på facebooksiden ;)




Lige som jeg var ved at knipse et par billeder af dukkesengen i 'før' udgave kom Musen løbende - for det er jo op ad netop denne væg jeg tager billeder af dem i nyt tøj eller lignende (husets eneste væg hvor der næsten er plads...;) ) Og så blev der eller poseret til den store guldmedalje :D




Sådan en glad lille en er da ikke til at stå for :)

...

Den sidste ting jeg fandt (passer faktisk ikke, der var også lidt skønt pigetøj men det er lige i vaskemaskinen..) er dette super fine lille skab. Det er nok 45*30 cm i størrelsen og min plan er det skal males og sættes lidt i stand og så hænge inde i børneværelset til opbevaring af ting og sager til legeformål - kan man godt høre jeg ikke helt har besluttet mig for til hvad? ;)



Så der er i hvert fald masser af projekter at gå i gang med i den næste uge hvor jeg har ferie sammen med begge unger :) Skønt!

God snarlig påske


2 kommentarer:

  1. Det er da nogle fantastiske ting som du har fundet!

    SvarSlet
    Svar
    1. tak :) er også selv meget tilfreds :)

      Slet

Jeg elsker at høre fra jer, så hold dig endelig ikke tilbage :) Gode ideer, konstruktiv kritik eller bare en lille hilsen er altid velkomne :) Og hav altid en fortsat dejlig dag :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...